Værdigrundlag
Skolens værdier er beskrevet i vores vedtægter, og her har vi samlet dem i lightudgaven i dagligsprog:
Vores skole er en kristen fri skole med baggrund i Den Danske Folkekirkes kristne menneskesyn.
Vi tror at ethvert menneske er skabt af Gud og er elsket af ham. På dette grundlag ønsker vi at drive en fri skole, og skolestyrelsen og de ansatte arbejder aktivt og positivt udfra denne grundholdning.
Alle forældre og børn er meget velkomne - uanset livssyn. Blot forventer vi, at der udvises respekt for skolens værdigrundlag.
Generelt lægger vi vægt på...
- at skolen er et trygt sted at være for alle
- at dagligdagen præges af tillid, respekt, omsorg og hjælpsomhed mellem børn og voksne
- at det enkelte barn lærer at vurdere og tage stilling - og lærer at bruge denne kunnen i et demokratisk samfund
- at børnene bliver fagligt dygtige
- at tage hensyn til det enkelte barns kreative såvel som boglige evner, så barnet opnår selvstændighed, selvtillid og personlighed. Mødet mellem barnet og den voksne vil derfor være en blanding af autoritet og frihed, modspil og medspil
- nærhed og nærvær
I dagligdagen betyder det...
- at vi i samspil med eleverne sørger for, at de lærer noget, og at de kan bruge det, de har lært
- at vi løbende bedømmer og ændrer vores undervisning, så den passer til elevernes behov
- at vi hver dag har en morgensamling med sang og andagt
- at vi ud over de obligatoriske fag også underviser i kristendom