Din tekst
Tange Kristne Friskole
Din tekst
Tange Kristne Friskole
Hvert år skal vi evaluere os selv. Hvad vil vi forsøge at forbedre, og hvordan er det gået med vores mål fra sidste år?
Se de seneste års evaluteringer her:
Her evaluerer vi som skole selv, om den enkelte elev tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der følger de fastsatte mål, samt om undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Tilsynsrapport for skoleåret 2019/20
Skolens undervisning fuldt ud lever op til indholdet af læseplanerne.
Læseårshjul og læsekonference
Der arbejdes struktureret med læsning på alle årgange og ud fra den enkelte elev. På skolen har vi et læse-årshjul, der sikrer elevens faglige progression i læsning. Læseårshjulet definerer, hvornår der laves diag-nostiske test og opfølgning med en klassekonference på hvert enkelt klassetrin, hvor læsevejlederen og klasselæreren deltager. Her drøftes også, hvorledes den enkelte elev hjælpes videre i sin læseudvikling.
Målet for læsningen er, at alle elever får en glæde ved at læse og bliver så gode til at læse som muligt. Når skolens elever forlader skolen efter 9. klasse, er målet, at de klarer sig på niveau med landsgennemsnittet.
Opfølgningsplanen indebærer fokus på den enkelte elevs læseudvikling gennem klassekonferencen, LUS-forløb i 0.-4. klasse samt læseundervisning i én ugentlig lektion. Desuden er der fokus på, at eleverne skal læse meget for at få gode læseoplevelser, ligesom de får vejledning fra dansklæreren til at finde passende frilæsningsbøger på skolens bibliotek. Skolens læsevejleder og ledelse evaluerer alle resultaterne fra alle læsekonferencerne én gang årligt, ligesom metoderne til at forbedre elevernes læsestandpunkt evalueres jævnligt på de pædagogiske møder og i dansk fagudvalg.
Fagene og tværfaglighed
I årsplanerne for alle fag skrives evaluering og evalueringsmetode ind for hvert enkelt delforløb. Det vil sige, at vi evaluerer hvert enkelt undervisningsforløb for at sikre, at elevernes udbytte lever op til målene.
Målet er, at evaluering er en integreret del af undervisningen. Opfølgningsplanen er, at vi på de pæda-gogiske møder og i fagudvalgene løbende evaluerer, at dette arbejde med at integrere evalueringen af undervisningen og elevernes udbytte fungerer og til stadighed er i spil i undervisningen. Faglig supervision af lærerne - med observation og opfølgningssamtaler - indgår også i vores praksis.
Vi arbejder på skolen med at integrere musik, kreativitet og bevægelse i undervisningen for at styrke under-visningens alsidighed samt elevernes personlige og fællesskabsmæssige udvikling.
Målet er, at alle elever får en varieret og spændende skolehverdag, hvor lysten til at lære stimuleres. Opfølgningsplanen indebærer, at vi ser tegn på en større glæde ved musik, kreativitet og bevægelse ved, at eleverne deltager ved morgensamlingerne som musikere, melder sig til skolens egen musikskole og gerne inddrager sang, musik, bevægelse og praktisk-musiske udtryksformer i deres egne produktioner/fremlæg-gelser - f.eks. ved fremlæggelse af projektopgaven i 8. og 9. klasse. Målet er også, at vi også i de kommende år kan udbygge vores musikskole med et nyt instrument pr. år, sådan at vi faciliterer den musiske dimen-sion i endnu højere grad.
I SSF-faget følger skolens FKF’s læseplan for faget. Vi når målene her ved hvert tredje år at bruge en hel uge på SSF-faget i hver klasse (det gjorde vi senest i skoleåret 2019/20), og de øvrige år at bruge en hel dag på SSF-faget i hver klasse. Herudover indgår SSF-temaer også naturligt i f.eks. i undervisningen i naturfag, dansk og kristendom.
Undervisningsdifferentiering
Hver kontaktlærer/klasselærer holder forud for hver skolehjemsamtale en individuel samtale med hver af sine kontaktelever, hvor vedkommende sætter individuelle personlige, faglige og sociale mål for det kom-mende halvår - samt sammen med sin lærer drøfter, hvordan eleven når derhen.
Målet at differentiere undervisningen sådan, at undervisningen svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Opfølgningen sikres ved de efterfølgende skolehjemsamtaler, teamets drøftelser og den næstkommende elevsamtale med kontaktlæreren.
Undervisningsmiljøvurdering
Den seneste undervisningsmiljøvurdering fra foråret 2019 viste, at Tange Kristne Friskole har et godt under-visningsmiljø, som eleverne generelt er tilfredse med. På et punkt svarede mange af eleverne dog, at der var et ikke-tilfredsstillende undervisningsmiljø, nemlig omkring indeklimaet og luftskiftet. Mange elever oplevede at få hovedpine i løbet af dagen. Derfor har vi i sommeren 2020 etableret et stort centralt venti-lationsanlæg, der sikrer et godt indeklima i alle rum.
Næste evaluerings- og opfølgningsplan udarbejdes i efteråret 2023.
Sara Hummelmose Hørning
Jens Kristian Lund Jensen
Skoleledelsen
Tange Kristne Friskole
Her evaluerer vi som skole selv, om den enkelte elev tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der følger de fastsatte mål, samt om undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Evalueringen af skoleåret 2018/19 er fremadrettet og har afgørende betydning for de pædagogiske tiltag i skoleåret 2019/20, der også er beskrevet nederst i dokumentet.
• Som skoleledelse har vi dog evalueret, at evalueringsdelen i de enkelte undervisningsforløb i de enkelte fag fylder for lidt og bør styrkes i det kommende skoleår. Evaluering af om skolens undervisning i de enkelte fag og fagområder udgør den ønskede sammenhæng for eleverne på de enkelte klassetrin På baggrund af lærernes samlede evaluering og skolelederens observationer vurderes det, at der er sammenhæng mellem fagene. Dette sikres bl.a. igennem: • Lærerne tænker altid tværfaglighed og perspektiveringer til verden uden for faget ind i deres fagundervisning
• En årlig temauge - i dette skoleår var det bæredygtighedsugen, hvor eleverne var sammen i aldersintegrerede grupper og afslutningsvis evaluerede ugen ved at vise/prøve hinandens værksteder og kommentere på disse
• En årlig festuge, hvor alle klasser både i selv festugen og ugerne op til arbejdede i fælles proces med at skabe en forestilling, hvortil de havde lavet rekvisitter, arbejdet med kostumer, øvet oplæsning, drama, sang og skuespil. Det hele mundede ud i en fælles forårsfest for alle skolens elever, forældre og bedsteforældre, hvor eleverne kunne vise deres skuespil, sange og performances frem
• En årlig motionsdag med fokus på bevægelse og fællesskab på tværs af klasser
• En årlig fælles juleklippedag, hvor alle elever udsmykker klassen og skolen
• En årlig fastelavnsdag, hvor alle elever arbejder med deres egen udklædning op til dagen og deltager i en fælles fastelavnsfejring med at slå katten af tønden
.• En ugentlig mentorlektion fra efterårsferien til påskeferien, hvor hver eneste elev på skolen har en fast mentor/mente fra en af de andre klasser, og hvor man i mentorpar og nogle gange lidt større grupper kaldet mentorfamilier arbejder med pier-to-pier-learning, hvor elever lærer af hinanden. Her er der blevet arbejdet med faglige og tværfaglige emner under guidning af en lærer, og elevernes evaluering af dette er, at det har været sjovt og udbytterigt
• Flere årlige klasselærerdage, hvor lærerne kan samle op og skabe sammenhæng i det, der er lært i de enkelte fag og fagrækker i den forgangne periode. Lærernes evaluering er, at det er en succes
• Som ledelse har vi evalueret, at vi savner et større fokus på sang, musik og bevægelse i undervisningen, da vi mener, det kan styrke undervisningens alsidighed, sammenhæng til verden udenfor, læring, personlige og fællesskabsmæssige udvikling samt sammenhængen til skolens værdigrundlag.
• I forhold til undervisning i SSF-emnet (sundhed- og seksualundervisning og familiekundskab) er vi efter en stor national undersøgelse i efteråret 2018 som ledelse blevet opmærksomme på, at vi ikke helt lever op til dette emnes mål og læseplaner
• Den tilsynsførende bemærker i sin til tilsynsrapport for skoleåret 2018/19, at vi har et højt fagligt niveau på skolen, men at der kan arbejdes på at løfte niveauet i historie og mundtligt dansk - isoleret set ud fra resultaterne af afgangsprøverne i 2018.
• Der afholdes hyppige teammøder, hvor der er fokus på de enkelte elever og en tidlig opsporende indsats ift. personlige, faglige og sociale udfordringer. Dette gælder alle elever på skolen
• Skolens har i dette skoleår udviklet sin egen TKF-model til at understøtte dette arbejde med tidlig opsporende indsats
• Der var i skoleåret 2018/19 lektiecafe på skolen, hvor hver enkelt elev kunne få hjælp, der modsvarede vedkommendes behov og forudsætninger
• Små klassestørrelser bevirker, at der er en god lærer-elev-ratio, så den enkelte elev får meget lærerkontakt i den enkelte lektion og generelt rigtig god støtte i at nå sine mål
• Der kan med et stigende antal elever i klasserne opstå et gradvist større behov for løbende at sætte ind i forhold til at hjælpe elever med faglige udfordringer
• Der er ved skoleårets begyndelse udarbejdet en skriftlig plan for, hvordan skolens elever med særlige behov kan mødes der, hvor de er og flyttes hen i nærmeste udviklingszone via klasselærerens, teamets, specialundervisningslærernes, læsevejlederens og AKT-lærerens støtte. Skolelederen er tovholder på dette
• Vi har i dette skoleår stort set været i stand til at give vores elever med særlige behov den støtte, de har haft behov for med henblik på en stadig personlig, faglig og social udvikling - bl.a. i kraft af langt flere ressourcer til dette og i kraft af, at vi har løftet vores kompetencebehov i lærerflokken ved at påbegynde uddannelsen af en AKT-lærer, ligesom vi har holdt en del sparringsmøder med relevante eksterne samarbejdspartnere for at øge vores vidensniveau ift. elever med særlige behov Opfølgningsplan for det kommende skoleår Dette har skolen lært af evalueringen Overordnet set har vi lært, at vi lever op til vores mål, men at der også er plads til lidt forbedring:
• Skolens undervisning lever op til indholdet af læseplanerne, bortset fra SSF-emnet og evaluering af de enkelte forløb i de enkelte undervisningsfag
• Undervisningen i de enkelte fag og fagrækker kædes overordnet set sammen via den tilgang der er til undervisning blandt lærerne og de tiltag, der binder både fagene og fællesskabet på skolen sammen, dog savner vi som ledelse et større fokus på sang, musik og bevægelse i undervisningen
• Fagenes indhold udvikles tilfredsstillende, dog er der ifølge den pædagogiske tilsynsførende stadige udfordringer i forhold til undervisningen i mundtligt dansk og historie, hvis man alene ser det ud fra resultatet af Folkeskolens Prøver i maj-juni 2018.
• De praktisk musiske fag skal styrkes - også på baggrund af nye ministerielle krav fra 2019 om praksisfaglige valgfag i udskolingen • Undervisningen svarer stort til den enkelte elevs behov og forudsætninger, men kan forbedres lidt i 2019/20, hvorfor vi søger endnu mere støtte via PPL og har pr. 5.9. 19 fået tilsagn om at få den
• Vi vil være opmærksomme på at handle dynamisk og hurtigt ift. at støtte elever, der har faglige udfordringer - ikke mindst i lyset af at klassekvotienten vokser i og med skolen vokser Nye tiltag i skoleåret 2019/20 på baggrund af evalueringen fra skoleåret 2018/19 Det vurderes, at vi på baggrund af evalueringen skal iværksætte følgende ni tiltag med virkning fra skoleåret 2019/20: Evaluering som et fast element i undervisningen
• I forhold til årsplanerne for skoleåret 2019/20 er det en tydelig ledelsesmæssig forventning, at der i alle årsplaner for fagene skrives ind, at de enkelte delforløb hen over året evalueres samt at der beskrives, hvordan de evalueres
• Derudover er en tydelig ledelsesmæssig forventning, at der forud for alle skolehjem-samtaler afholdes individuelle mål- og evalueringssamtaler mellem klasselæreren og den enkelte elev. SSF-faget
• Der er fra august 2019 nedsat et SSF-fagudvalg, der skal arbejde med at beskrive, hvordan vi implementerer faget her på TKF
• To lærere sendes på SSF-kursus og der er i august 2019 afholdt et sparringsmøde mellem disse to lærere, ledelse og en ekstern ressourceperson for at sætte dette arbejde i gang
• Der planlægges en emneuge for 0.-7. klasse i uge 41 2019 med fokus på sundhed- og seksualundervisning samt familiekundskab, mens lærerne for 8.-9. klasse planlægger dette for disse klassetrin på et andet tidspunkt i skoleåret 2019/20. Læsning Selvom læse-niveauet er blevet løftet her i skoleåret 2018-19 set alene ud fra afgangsprøverne i 2018, vil vi på baggrund af evalueringsplanen fra 2017/18 (se hjemmesiden) fortsat have fokus på læsning og gør følgende tiltag indenfor dette felt:
• Fra august 2019 rulles vores læseårshjul ud, sådan at vi indfører en række diagnostiske test, læsekonferencer mellem hver dansklærer og læsevejlederen samt løbende opfølgning på den enkelte elevs og klasses læseudvikling. Dette er et kontinuerligt, fremadrettet og systematisk arbejde
• Ved morgenlæsebåndet tre gange om ugen sættes der fra skoleåret 2019/20 efter anbefaling fra den tilsynsførende én lærer på hver klasse. Her laves der decideret læsetræning med f.eks. 5-5-5 - læsning, oplæsning for læreren, brug af læsemakkere, læsemaraton osv. Dette fungerer allerede godt
• Efter anbefaling fra vores tilsynsførende har vi i indført et ”teaterring” med skolens klokke to minutter før læsebåndets begyndelse, sådan at eleverne sidder klar til at læse, når læsebåndet begynder 8.05 og dermed får læst i alle 15 minutter, der er læsebånd. Dette fungerer allerede optimalt. Mundtligt dansk og historie
• Når det bemærkes i den tilsynsførendes rapport for skoleåret 2018/19, at niveauet i mundtligt dansk og historie ligger under landsgennemsnittet, skal det her bemærkes, at resultaterne af prøverne på en lille friskole som vores vil svinge mere fra år til år end på en større skole. I maj-juni 2018 var der således kun tre elever, som gik i vores 9. klasse og aflagde folkeskolens prøver, hvorfor vi som ledelse mener, at udsvingene fra år til år bør ses i dette perspektiv, ligesom resultaterne af det enkelte års prøver også afhænger af hvilken elevgruppe, der har valgt at tage 9. klasse på skolen her
• I dansk arbejder vi med at udvikle faget ved, at vi her - ligesom i 5 andre fag - har nedsat et fagudvalg fra august 2019, der skal arbejde med den røde tråd i danskundervisningen på vores skole - herunder den mundtlige dimension
• I historie har vi fra skoleåret 2019-20 valgt at sætte flere forskellige lærere på historieundervisningen i udskolingen, således at der er andre fagkompetente lærere, man kan sparre med om sin undervisning og således ikke står alene som lærer inden for et fagområde på skolen. Musik, sang og bevægelse For at styrke undervisningen i musik, sang og bevægelse har vi indført følgende tiltag fra august 2019:
• Der er ansat en konservatorieuddannet musiklærer, der skal varetage næsten al undervisning i sang og musik
• I skoleåret 2018/19 blev der nedsat et musikudvalg bestående af skolens tre musiklærere og skoleledelsen med det formål, at arbejde med at styrke dette område
• Vi har indført to ugentlige musikmorgensamlinger for at styrke sang og musik i hverdagen for alle
• Vi har oprettet en musikprofil, hvor intentionen er, at al undervisning på sigt skal bære præg af, at der inddrages musik, sang og bevægelse i den almene undervisning
• Fra 1.-6. klasse udvides antallet af musiktimer fra 1 til 2 lektioner om ugen med virkning fra august 2019
• For 7.-9. klasse er der oprettet et to-årigt musikvalgfag, hvor der skal aflægges prøve efter 8. klasse
• Fra august 2019 har vi oprettet vores egen musikskole, hvor elever mod betaling kan få undervisning i sang og klaver på niveau med den kommunale musikskole. Musikskolen er fuldtegnet, og 12 elever følger undervisningen her
• I efteråret 2019 går ledelsen i gang med at beskrive taksonomier for udviklingen af musikprofilen år 1, 2 og 3.
• Det pædagogiske arbejde i 2. halvdel af skoleåret 2019/20 vil have fokus på musikprofilen og integration af sang, musik og bevægelse i den almene undervisning. De praktiske-musiske fag og valgfag
• Fra skoleåret 2019-20 har vi genindført undervisning i værksted for 5. klasse, ligesom 6. klasse har madkundskab tre lektioner om ugen mod tidligere 2.
• Alle elever i 0.-6. klasse modtager 2 ugentlige lektioners undervisning i faget håndværk og kunst.
• Fra august 2019 har vi oprettet følgende nye 2-årige valgfag for 7.-9. klasse for at styrke den praktiske-musiske dimension i undervisningen:
- Håndværk og design
- Madkundskab
- Musik
Eleverne får her undervisning i 2-3 lektioner om ugen gennem to år, inden de efter 8. klasse aflægger en prøve i faget, der også vægter den innovative og entrepenøragtige tilgang til fagene.
Samlet set giver disse tiltag os i skoleåret 2019/20 mulighed for en fuldt tilfredsstillende og professionel indsats i forhold til vores elever med særlige behov.
• Elevniveau - klasselæreren holder en individuel mål- og evalueringssamtale med den enkelte elev forud for skolehjemsamtalerne
• Klasseniveau - alle forløb evalueres i henhold til årsplanernes rammesætning af dette
• Skoleniveau - elevrådet evaluerer løbende undervisningsmiljøet og andre ting af betydning for hele skolen
• Lærerniveau - lærerne evaluerer løbende og ved årets afslutning tiltagene gennem drøftelser i fagudvalgene, i team og på de pædagogiske møder
• Pædagogisk udvalgsniveau - det pædagogiske udvalg evaluerer gennem en drøftelse ved årets slutning, om målene i forhold til de pædagogiske tiltag blev nået • Kompetencepersonniveau - skolelederen evaluerer løbende med AKT-læreren og klasselærerne, om målene for de enkelte elever med særlige behov nås, og med læsevejlederen, om de enkelte klassers niveau udvikles tilfredsstillende
• Supervisorniveau - skolens supervisor, souschefen, superviserer løbende (mindst 4 lektioner om året) lærerne og drøfter, om deres individuelle mål med undervisningen og deres lærerrolle nås, samt hvordan den enkelte fortsatte kan arbejde med at udvikle sin lærerrolle for at nå de overordnede mål med den enkelte elev og klassen ift. læseplaner og elevforudsætninger
• Ledelsesniveau - ledelsen evaluerer gennem drøftelse på de ugentlige ledermøder samt på enkelte årlige lederdage, om målene er nået - her medtages resultaterne af evalueringerne fra de øvrige niveauer, den tilsynsførende, skolestyrelsen og de aktuelle ministerielle krav.
Tange, medio september 2019.
Planen er udarbejdet af skoleledelsen på Tange Kristne Friskole bestående af:
Sara Hummelmose Hørning, souschef & Jens Kristian Lund Jensen, skoleleder