Faglæreren om faget:
 Jeg forsøger at give eleverne en brugbar viden om biologi. Dvs. viden der handler om deres nære hverdag og miljø, og dermed først og fremmest dem selv og deres fremtid.
I dag er det vigtigt at have en god fornemmelse for biologiens forskellige emner. Det skyldes ikke mindst at vi i dag kan gøre ting som udløser store etiske problemer. Når eleverne nu og i deres fremtid skal tage stilling til disse svære spørgsmål, er det godt at kunne gøre det med en vis viden om biologi i bagagen. Til sidst må jeg bare sige at der ikke er mange skolefag der sætter eleven - mennesket - så meget i centrum som biologien.

Vi følger Undervisningsministeriets Forenklede Mål Bilologi som kan ses i sin helhed på linket nedenfor

http://www.emu.dk/omraade/gsk-l%C3%A6rer/ffm/biologi

Der ud over undervises i teorien om det skabte liv og dettes udvikling og mangfoldighed.

Der undervises i faget på 7.-9. klassetrin.
Det faglige indhold kan indgå i en samlet naturfagsundervisning og en fælles afgangsprøve i 9. klasse.


Tange Kristne Friskole - Husbondvej 39, 8850 Bjerringbro - DK - 86 65 92 11 - tange.kristne.friskole.761012@skolekom.dk

 

Tange Kristne Friskole   
Nærhed og nærvær