VELKOMMEN

Vi oplever i øjeblikket stor interesse og ønske om indskrivning af elever. Det er positivt. Til det kommende skoleår 17/18 arbejder vi med en fleksibel gruppedannelse således, at enkelte årgange bliver alene og andre er fortsat samlæste. Det giver en mere jævn fordeling på de enkelte hold / grupper.

Hvis du / I er interesseret i mere info om friskolen og undervisningen i det kommende skoleår er du / I velkomne til at henvende jer på friskolen og aftale et besøg.

 

 

VÆRDIER

Vores skole er en kristen fri skole med baggrund i Den Danske Folkekirkes kristne menneskesyn.

Vi tror at ethvert menneske er skabt af Gud og er elsket af ham. På dette grundlag ønsker vi at drive en fri skole, og skolestyrelsen og de ansatte arbejder aktivt og positivt udfra denne grundholdning.

Alle forældre og børn er meget velkomne - uanset livssyn. Blot forventer vi, at der udvises respekt for skolens værdigrundlag.

Generelt lægger vi vægt på...

  • at skolen er et trygt sted at være for alle
  • at dagligdagen præges af tillid, respekt, omsorg og hjælpsomhed mellem børn og voksne
  • at det enkelte barn lærer at vurdere og tage stilling
  • at børnene bliver fagligt dygtige
  • at tage hensyn til det enkelte barns kreative såvel som boglige evner, så barnet opnår selvstændighed, selvtillid og personlighed. Mødet mellem barnet og den voksne vil derfor også være en blanding af autoritet og frihed, modspil og medspil
  • nærhed og nærvær

I dagligdagen betyder det...

  • at vi i samspil med eleverne sørger for at de lærer noget og kan bruge det de har lært
  • at vi løbende bedømmer og ændrer vores undervisning så den passer til elevernes behov
  • at vi hver dag har en morgensamling med sang og andagt
  • at vi ud over de obligatoriske fag også underviser i kristendom

Du kan læse mere om vores værdigrundlag i friskolens vedtægter. - offentliggjort den 30/3-2017


Tange Kristne Friskole - Husbondvej 39, 8850 Bjerringbro - DK - 86 65 92 11 - tange.kristne.friskole.761012@skolekom.dk

 

Tange Kristne Friskole   
Nærhed og nærvær